23948sdkhjf

Dansk Erhverv håber på åbne storcentre mandag

Brancheorganisationen Dansk Erhverv er meget glade for statsministerens udmelding om, at coronastrategien går så godt, at Danmark nu kan gå videre med genåbningsplanen hurtigere end forventet. 

Og organisationen håber på, at det betyder en åbning af blandt andet storcentre og udendørsservering, skriver Politiken. 

Faktisk mener Dansk Erhverv, at hele detailhandlen godt kan genåbne nu sammen med blandt andet tandlæger, frisører og fysioterapeuter. "Jo flere, jo hurtigere, jo bedre". 

- Det er der brug for. Vi har et erhvervsliv, der styrtbløder og har brug for at komme ud og åbne op og sælge deres produkter. Vi vil gerne have åbnet så mange virksomheder som overhovedet muligt. Alt det, sundhedsmyndighederne siger kan lade sig gøre, siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør for Dansk Erhverv.

Han tilføjer, at han håber, at det kan ske allerede på mandag. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157